NYE MEDLEMMER


SÅ HAR VI LAVET EN FLYER, SOM KAN BRUGES TIL NYE MEDLEMMER.

DEL GERNE

FEBRUAR 2022

Kære piger.

Så nærmer vi os sæson 2022 om ganske kort tid, og vi i bestyrelsen glæder os til at komme i gang.

Der er en ny sæsonplan på vej, vi mangler lige et par småting at få på plads, så I hører snarest fra os igen, men lad os allerede nu løfte lidt af sløret:

Den 17. maj har vi planlagt en venindedag, hvor alle Råstedpiger har mulighed for at invitere en veninde med til spil på Skovbanen. Det kan være en veninde fra en anden klub eller et medlem fra egen klub, som ikke i forvejen er ”en af os”. Hanne og Kirsten har lovet, at cafe’en vil servere noget lækkert for os efter matchen.

Den 07. juni skal vi på ”en kør selv tur” til Trehøje, hvor vi for kun 300,- kr. skal spille 18 huller og hygge med lidt mad, drikkevarer for egen regning.

Den 09. august skal vi dyste mod Mens Section, og vi skal da selvfølgelig beholde pokalen!!

Den 06. september har vi igen ”en kør selv tur” til Ikast, hvor prisen er 375,- kr.

Den 17. september har vi aftalt med Mads, at han vil bruge det meste af dagen sammen med os. Vi skal træne, spille, hygge, spise god mad og drikke lidt rødvin. Bemærk det er en lørdag, og der er måske brug for en ”taxa”.

Den 20. november slutter vi så af med vores årlige julematch, med spil på Park/Eng og julehygge,

Ellers spiller vi Eclectic over 3 runder, stableford, diverse holdspil, flagspil og spil med blind makker, så der bliver lidt for enhver. Der spilles 3 gange i Råsted og 1 gang på Storå i hver måned.

Der er startliste til hver match, elektronisk indberetning og aflevering af scorekort.

I år har klubben blokeret tider til os fra kl. 13,30 til 15,15, hvor vi vil starte bagfra. Vi håber, at det lykkes for os, at få nogle flere piger med, der endnu er i arbejde, men tiltaget med flere piger fra arbejdsmarkedet har Holstebro Golfklub endnu ikke sat i værk.

Vi håber selvfølgelig, I alle har lyst til igen i år at være medlem af Råstedpigerne. 

Kontingentet er 450,- kr. som skal indbetales på 7186-1181296, gerne senest den 01/03.

Vi glæder os til mange hyggelige timer sammen med jer i 2022.

Bestyrelsen for Råstedpigerne

Kirsten, Britta, Else, Therese og Gurli