Spilformer


TORDENVEJR:

ØJEBLIKKELIG STOP AF SPILLET:

En lang hyletone fra sirene / tågehorn

AFBRYDELSE AF SPILLET:

Tre på hinanden følgende hyletoner fra sirene / tågehorn

GENOPTAGELSE AF SPILLET:

Tre korte hyletoner fra sirene / tågehorn


HJERTESTARTER:

Hænger i klubhuset ved kaffemaskinen ved hovedindgangen.

Ring 112-herefter ring til sekretariatet-9612 6200 eller golfcafeen-9612 6202

Bliv ved patienten og giv livreddende førstehjælp- 30 tryk og 2 indblæsninger

Fortsæt til hjælpen når frem


HOLDSPIL - STABLEFORD

3 eller 4 personer danner et hold. De enkelte spillere spiller hver deres eget spil helt normalt, men der føres et holdkort med de bedste 1-2- eller 3 scores på hvert hold. Dette kort afleveres sammen med de enkelte spillere scorekort. Det hold som har den bedste holdscore vinder.

I tilfælde af at deltagerantallet ikke går op spiller man med en PEDRO (usynlig spiller). Pedro får altid 1 point på alle par 3- og par 5 huller og 2 point på alle par 4 huller.


STABLEFORD M / FARVET BOLD

Der spilles en almindelig stableford.

Samtidig spilles en match med en farvet bold. Der udleveres en farvet bold pr hold.

Man bestemmer selv rækkefølgen på holdet, da den farvede bold skal gå på omgang.

Den farvede bold er holdets score plus scoren for den, der har spillet med den farvede bold.

Mister holdet den farvede bold er man ude af matchen, men deltager fortsat i den individuelle kamp.

I en bold med 4 spillere skal hver spiller bruge den farvede bold 4 gange og der er 2 valgfrie.

I en bold med 3 spillere skal hver spiller bruge den farvede bold 5 gange og der er 3 valgfrie.


TEXAS SCRAMBLE-STABLEFORD

Holdturnering til 2, 3 eller 4 spillere

Hver spiller slår sin egen bold ud fra tee-stedet.

Derefter vælges den bedste boldplacering og man flytter de andre bolde til det sted hvor den bedste bold ligger og alle slår videre derfra. Man fortsætter på denne måde indtil den første bold er i hul.

Holdets spillehandicap er holdets spillehandicap lagt sammen og divideret med det antal spillere, der er på holdet-

Hver spillers drives skal vælges mindst 4 gange (3-mandshold dog 5 gange og 2-mandshold 6 gange.


FLAGSPIL

Hver spiller får udleveret et flag, der skal placeres der hvor bolden ligger, når man har brugt sine slag. (Banens par + tildelte slag).

Har en spiller ikke brugt alle sine slag efter 18 huller, fortsætter man på en ny runde indtil slagene er brugt.

Vinder er den spiller, der når længst.

Der spilles slagspil i begge rækker


GREENSOME-STABLEFORD

Greensome er et parspil hvor begge spillere slår ud fra tee-stedet.

Herefter vælges den bedste bold som spilles videre af spilleren, hvis bold ikke er valgt.

Spillerne skifter herefter til at slå til bolden.

Parrets spillehandicap (SPH) er lig med:

Laveste SPH ganges med 0,6 og højeste SPH ganges med 0,4. De 2 handicaps lægges sammen og der rundes op / ned.


ECLECTIC

Eclectic turnering går over 3 spilledage.

Første spilledag udfylder du et scorekort, som skal afleveres til matchledelsen, der indtaster resultatet til Order of Merit.

Næste spilledag afleveres igen et scorekort til matchledelsen, og Order of Merit vil så overskrive de resultater fra hvert hul, der er bedre end runde 1.

Når den 3. og sidste Eclectic match er spillet, vil Order of Merit have registreret de bedste scores på hvert hul fra de 3 runder.

Den bedste score herfra bestemmer resultatet  i Eclectic turneringen.


IRISH RUMBLE-4 BOLDE

Irish Rumble spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere (4-bolde)

Den spiller på holdet, der har det laveste HCP fører holdscorekortet, hvor følgende scorer påføres:

* Hul 1 - 5 Kun bedste score på hullet

* Hul 6 - 10 Summen af ​​holdets 2 bedste score

* Hul 11 ​​- 15 Summen af ​​holdets 3 bedste score

* Hul 16 - 18 Summen af ​​alle 4 score

Summen af ​​ovennævnte scorer udgør holder resultat.

Hvis et hold kun består af 3 personer har man "PEDRO" med.

PEDRO får 1 point på alle par 3- og 5 huller og 2 point på alle par 4 huller.


MODIFICERET SLAGSPIL 7-9-11

Hvis du ikke er kommet i hul på 6 slag på et par 3 hul noteres 7 på scorekortet.

Hvis du ikke er kommet i hul på 8 slag på et par 4 hul noteres 9 på scorekortet.

Hvis du ikke er kommet i hul på 10 slag på et par 5 hul noteres 11 på scorekortet.


STABLEFORD + PUTTEMATCH

Almindelig stableformatch, hvor vi samtidig tæller antallet af puts, når vi er på green.

Ved streget hul, noteres 3 puts på kortet.


HULSPILS MATCH

Vi spiller med handicap. Forskellen i tildelte slag placeres på hullerne med laveste handicapnøgle.

Matchen slutter, når den ene side har flere hullers forspring, end der er huller tilbage at spille.

Er der ikke en vinder efter 18 huller fortsætter spillet fra hul 1.